Tillykke med udtagelsen til U13 DBU Talentcenter!

Tillykke med udtagelsen til U13 DBU Talentcenter!

DBUs Talentcenter byder i denne tid velkommen til et nyt kuld U13 spillere!

Hvad kan man forvente, og er udtagelsen afgørende for drengenes fodbolddrøm?

Velkommen årgang 2012!

Det er denne gang årgang 2012, der står for skud. Udvælgelsen fylder som oftest en del. Både blandt de udvalgte og fravalgte spillere (og deres forældre). Det er naturligt i og med, at det er første gang at spillerne nogenlunde frit bliver sammenlignet på tværs af klubber. 

For de udvalgte lever fodbolddrømmen, mens det omvendt kan være en lyseslukker dem, der føler sig forbigået.

Uanset hvilken situation man befinder sig i, så er det vigtigt at huske på, at DBU Talentcenter skal ses som en oplevelse. Det er en mulighed for at blive matchet mod andre dygtige spillere.. 

Udvælgelsen reflekterer oftest tilstanden i klubberne. Er man en afgørende spiller på et hold i de højeste rækker, så er der god sandsynlighed for, at man på et eller andet tidspunkt bliver tilsagt. Udvælgelsen vil derfor ændre sig fra gang til gang i takt med at spillerne udvikler sig i forskellige tempi.

Det gyldne spørgsmål er så: Er den første udtagelse betydningsfuld?

Perspektivering: U16 Landsholdet (årgang 2009)

Sammenligner man første udtagelse af spillere fra årgang 2009 på de sjællandske talentcenter centre med truppen til 2009 U16 landsholdet, der fornyelig var udtaget for første gang. Så finder man på U16 landsholdet 1 spiller, som var udtaget til den første U13 samling for 3 år siden (link)!

U16 landsholdet bestod samlet af 12 sjællandske spillere. Af disse var 5 spillere allerede som U13 i en af de 4 største klubber (1 x FCN, 4 x BIF), hvorfor de ikke kunne blive udvalgt til U13 Talentcenter.

De øvrige 6 spillere på U16 landsholdet var til rådighed til første samling som U13, men blev altså ikke udtaget. Spillerne spillede på daværende tidspunkt i Hvidovre IF (2), Næstved IF, Nykøbing FC & Hellerup IK.

Der er flere faktorer i spil omkring udvælgelsen til U16 landsholdet. Det er dog vigtigt at huske på at ungdomslandsholdene er performance-hold, der samler de aktuelt bedst præsterende spillere med henblik på at matche tilsvarende fra andre lande. 

Udtagelse til U16 Landsholdet er ikke ensbetydende med man har indfriet sin fodbolddrøm. Vejen er fortsat lang, og de største skridt i spillernes karriere er endnu forude. Eksemplet med udtagelsen understreger krystal klart, hvor meget der kan ske på 3 år. 

Nyd at du er udtaget & husk at give den gas!

Formålet med dette blogindlæg er ganske enkelt at opfordre alle til at give den gas med deres træning. 

Talentcenter træningen er en oplagt mulighed for at matche sig selv. Det er blot vigtigt, at man hverken tror, at man nu har indfriet sin fodbolddrøm, ligesom man ikke skal tage det tungt, hvis man på et tidspunkt bliver valgt fra. Det er en naturlig del af udviklingsrejsen at blive valgt til og fra.

Uanset om du er udtaget eller ej, handler det om at give alt, hvad du har, på banen. Talentcenteret er en mulighed for at udvikle sig, lære af andre og have det sjovt. Du skal turde vise, hvem du er. Tage chancer. Spille frit. Lave fejl. Gøre opmærksom på sig selv. Der er alt at vinde og nærmest intet at tabe, hvis man på forhånd ved, hvor lille nåleøjet er. Husk, at det vigtigste er at fortsætte din træning og nyde spillet – det er her, de største fremskridt sker."

Fakta: DBU Talentcenter U13-U15

DBU Talentcenter starter ved U13 og kulminerer ved U15. Der er seks nationale centre ved opstarten: 2 på Sjælland, 1 på Fyn og 3 i Jylland. Ved U15 reduceres centrene til 2 (øst & vest). Parallelt hertil introduceres der i løbet af U14 et "Future" spor for senere udviklede spillere.

I teorien udtages der fra opstarten i U13 bredt på tværs af alle klubber med undtagelse af de allerstørste licensklubber. Disse indtræder midtvejs igennem U14. På Sjælland drejer dette sig om FCK, FCN, Brøndby IF & Lyngby BK.

Tilbage til blog

VIL DU VIDE MERE OM NEXUS?