“Er du god nok, er du gammel nok” – eller er du?

“Er du god nok, er du gammel nok” – eller er du?

Overgangen fra U15 til U17 markerer en vigtig milepæl i dansk talentudvikling. Det er her, vi går fra enkeltårgang til dobbeltårgang.

Men er det virkelig den bedste løsning for dansk talentudvikling som helhed og spillerudviklingen isærdeleshed?

Vi vil i det følgende udforske problemstillingen og stille spørgsmålstegn ved, hvordan man potentielt kan skabe en mere harmonisk overgang, der ultimativt resultater i bedre dansk talentudvikling.

Statistikken taler sit tydelige sprog

Ifølge data fra WyScout er spilletiden for førsteårsspillere i U17 Ligaen og Divisionen begrænset:

  • U17 Liga 24/25: 28,5% af minutterne spilles af førsteårsspillere.
  • U17 Division 24/25: 18,8% af minutterne spilles af førsteårsspillere.

Det er forventeligt, at de ældre spillere dominerer spilletiden. De har mere erfaring, er længere fremme i deres spillemæssige udvikling og har fordel af at være længere i deres fysiske udvikling. 

Den store skævhed i fordelingen af spilminutter rejser dog et grundlæggende spørgsmål:

Hvorfor holder vi fast i en arkaisk struktur, hvor spillerne overgår til dobbeltårgang ved U17, når vi ved, at den fysiske udvikling har afgørende betydning for udtagelser og udvælgelser?

Fraværet af U16: En overset problematik

Når vi springer U16 over, fratager vi spillerne en vigtig mulighed for tilpasning og udvikling. Her er nogle af de faktorer, der gør dette problematisk:

  1. U16 falder sammen med afslutningen af skoletilbud i klubberne
    Mange klubber tilbyder eller kræver ligefrem, at spillerne deltager i særlige skoletilbud, som går fra 7. til 9. klasse (U14-U16). Eksistensen af en seriøs, landsdækkende U15 Liga og fraværet af et ordentligt tilbud på U16 skaber et kunstigt hul i spillernes udviklingsrejse.

  2. Lad os være ærlige - resultaterne i U15 & U17 Ligaen betyder noget
    Kombinationen af resultatfokus og dobbeltårgange forstærker incitamentet til at bruge de fysisk mest udviklede spillere. Dette skaber en vanskelig transition for førsteårsspillerne, som ofte skal kæmpe mod ældre og stærkere modstandere.

  3. En kritisk periode socialt og mentalt
    8. & 9. klasse er vigtig for unge mennesker socialt og mentalt. Deres jævnaldrende klassekammerater begynder i stigende grad at interessere sig for det modsatte køn, fester og alkohol. Det kan ikke være hensigtsmæssigt for fastholdelse i fodbold, at de potentielt gennemlever deres første fodboldmæssige identitetskrise (at gå fra at være fast mand på U15 til reserve på U17) samtidig med, at de sociale pres fra omgivelserne øges.

  4. Kontrakter & landshold: Hvad blev der af bløde overgange?
    Fra 1. januar i U15 året begynder de første spillere at modtage kontrakter. Det er noget der fylder for alle spillere i en talenttrup, og kort inde i U17 tiden udtager DBU de første ulandshold. Begge dele er elementer der fylder i bevidstheden for de unge, håbefulde spillere. Forbundet prædiker i andre sammenhænge blødende overgange, men i dette tilfælde har vi en struktur, hvor der sker mange skelsættende ting på kort tid.

  5. For mange og de forkerte future spillere?
    17,7 % af alle kampminutter i denne og sidste års U15 Liga er gået til ældre future spillere (førsteårs U17 spillere). Idéen om at lade senere udviklede spillere spille nedad er grundlæggende god. Men man skal ikke se mange kampe i U15 Ligaen for at bemærke, hvordan Future spillerne fylder noget både spillemæssigt og fysisk. Fraværet af U16 skaber en aktivitets udfordring, der kan presse de forkerte spillere nedad. Denne risiko forstærkes utvivlsomt qua incitamentet til at vinde fodboldkampe i U15 Ligaen. 

  6. Hvad blev der af “så mange som muligt, så længe som muligt”?
    DBU prædiker mantraet “så mange som muligt, så længe som muligt”, men denne fraværet af U16 går i mod dette. Ved at skabe et unaturligt langt spring fra U15 til U17 risikerer vi at miste talentfulde spillere, der kunne have haft en anden udviklingskurve, hvis de havde haft et ekstra år til at modnes fysisk og mentalt. Spillere, hvis passion for fodboldspillet er så stærk, at de er villige til at sætte alt andet til side for at træne hver eneste dag, hvis de får mulighed for det.

En opfordring til revurdering af strukturen

Flere af vores konkurrerende lande kører allerede med U16 - ligesom de i øvrigt har flere seriøse spor såsom U23 eller deciderede B-hold i den vigtigste overgang til seniorfodbolden, hvor det virkelig gælder.

Ved at introducere en seriøs U16-struktur kunne vi give spillerne det udviklingsrum, de har brug for, og skabe en mere jævn overgang til de ældre rækker. 

Det er naturligvis ikke en gratis omgang. Men i en tid, hvor klubberne kontinuerligt investerer mere og mere i at opnå små konkurrencemæssige fordele, så ligger det altså lige til højrebenet at fokusere på kernekompetencen (at bedrive fodboldhold) og tilføje den manglende brik i form af U16. Det er ikke mange spillere, man skal lykkes med, inden at den investering kan regnes hjem for klubben eller dansk fodbold som helhed.

Hvordan skulle man gøre det?

Der findes naturligvis et væld af forskellige muligheder for, hvordan man kunne gøre det. Vi er på pragmatisk vis opstillet 2 løsningsforslag: 

  1. Introducer en ny landsdækkende U16 Liga
    Man ville således have 4 landsdækkende rækker.

  2. Overfør den nuværende U15 Liga til ny U16 Liga
    Dette er sandsynligvis den letteste løsning, da den nuværende model med 3 landsdækkende ligaer fastholdes.

Hvis vi virkelig ønsker at udvikle spillere på højeste niveau, må vi først investere i den struktur, der giver dem de bedste muligheder for succes – og det starter med at vi gentænker overgangen fra U15 til U17!

Tilbage til blog

VIL DU VIDE MERE OM NEXUS?