Det engelske fodboldforbund viser vejen – er det tid til at opdatere dansk ungdomsfodbold?

Det engelske fodboldforbund viser vejen – er det tid til at opdatere dansk ungdomsfodbold?

The English FA har for nylig annonceret en markant ændring af deres kampformater for ungdomsfodbold, som træder i kraft fra sæsonen 2026/2027.

Ændringerne fokuserer på “small sided play” i de yngre aldersgrupper for at fremme spillernes involvering, tekniske niveau og generelle udvikling.

Spørgsmålet er om tiden er inde til en opdatering af dansk ungdomsfodbold?

Hvad er de nye engelske spilformater?

Fra 2026 vil engelsk ungdomsfodbold følge denne progression:

  1. U7 til U8: 4v4 på mindre baner for at maksimere boldberøringer og engagement.
  2. U9 til U10: 5v5 med fokus på rumforståelse og teamwork.
  3. U11 til U12: 7v7 som en balance mellem individuel færdighedsudvikling og holdspil.
  4. U13 til U14: 9v9 med fokus på taktiske elementer og positionsspil.
  5. U15 og opefter: 11v11, som forbereder spillerne til voksenfodbold.

Intet format er universelt "bedst" for spillerudvikling. Nøglen er at vælge formater, der passer til spillernes behov på hvert trin. Forskningen peger dog på, at småspil:

  • Maksimerer involvering: Flere boldberøringer og højere engagement øger både glæden og læringen.
  • Forbedrer beslutningstagning: Mindre plads og færre spillere fremmer hurtigere beslutninger.
  • Styrker kreativiteten: Flere muligheder for at prøve nye ting og tage chancer.

Gør vi nok, når ambitionen er at skabe “Verdens bedste børnefodbold”?

Spilformaterne i dansk ungdomsfodbold blev senest opdateret i 2013 (link). Det store spørgsmål er, om de gældende formater og generelle struktur stadig er den mest optimale?

Der er desværre eksempler på, at udviklingen går i den forkerte retning. På Sjælland har konflikten mellem de 2 lokalunioner blandt andet taget livet af den regionale pokalturnering, hvilket er en stor fejl.

Foruden at kigge på at en justering af kampformaterne, så man kigge på den generelle struktur.

Fire anbefalinger til optimering af dansk ungdoms- og børnefodbold

  1. Sikre varierede, årgangs specifikke tilbud
    Det ideelle tilbud er afhængigt af individet. Det primære format skal kombineres med et eller flere alternative formater. Det kunne eksempelvis være sæsonbetonet  i forhold til sæson, vind og vejr (indendørs vs. udendørs aktiviteter).
  2. Skab kontinuitet i kampaktiviteter
    Spillerne elsker kamp. Kamptilbuddet er dog fortsat for sporadisk og svært at planlægge efter. I nogle lokalunioner tilbudes spillerne kun 5 kampaktiviteter per halvsæson! Ensartede og pålidelige kampaktiviteter gør det lettere for spillere og forældre at planlægge. Et effektivt og forudsigeligt kampprogram styrker engagementet.
  3. Hensigtsmæssige regler for tempo & flow
    Regler skal fremme højt tempo og intensivt spil. Lange pauser og inaktive perioder skal minimeres for at sikre, at spillet forbliver levende og engagerende. Eksempel: Reglen om 10 minutters udvikling v. gult kort i 11-mands dræber flow og nerve i kampene.
  4. Periodisering, fleksibilitet & glidende overgange
    Flere, kortere sæsoner kan forbedre matchning og muliggøre hyppigere op- og nedrykninger (læs: justeringer i niveau). Dette vil mindske risikoen for hold, der kommer i klemme i en rigid struktur, og skabe bedre overgange mellem formater og aldersgrupper. 

Det er ikke nok 'at holde momentum' - vejen til det bedste setup og de mest optimale formater

Ingen formater er perfekte, men vi bør for dansk fodbolds skyld altid altid stræbe efter løsninger, der bedst tjener spillernes udvikling.

Englands tilgang viser, hvordan en vilje til at gentænke traditioner kan føre til mere evidensbaserede og spillercentrerede løsninger - dette i en tid, hvor de generelt har stor succes med spillerudvikling, i klubfodbolden og på landsholdsniveau. Det kan inspirere os til at reflektere over, om vi i Danmark gør nok for at optimere vores system.

Hos Nexus Football tror vi på miljøer, der kombinerer glæde og udvikling. Vi skal fortsætte med at stille de svære spørgsmål og finde de bedste løsninger for vores unge spillere.

Tilbage til blog

VIL DU VIDE MERE OM NEXUS?