Dansk talentudvikling er ved at score selvmål. Beslutningstagerne ved det, men gør intet!

Dansk talentudvikling er ved at score selvmål. Beslutningstagerne ved det, men gør intet!

Beslutningstagerne i dansk fodbold har gennem mere end 1 år arbejdet på en ny struktur for dansk eliteungdomsfodbold.

Det er et glorværdigt projekt, hvor blandt andet hollandske Hypercube - dem som introducerede mesterskab- og nedrykningsspillet i Superligaen - har udarbejdet lange rapporter med anbefalinger til strukturelle ændringer.

Der er i særdeleshed fokus på at skabe en bedre og mere kompetitiv struktur for U17 og U19, og der er flere interessante elementer.

Det mest skelsættende er udvidelse af Ligaen fra 14 til 16 hold. Dette retter blandt andet op på DBU’s skandaløse beslutning om at udelade HB Køge ved seneste indrangering, til trods for, at de levede op til de objektive kriterier for deltagelse, ligesom det giver plads til Viborg FF, der har øget investeringerne i ungdom gevaldigt.

Divisionen, rækken for de næstbedste eliteklubber, vil fortsat bestå af 16 hold, hvorfor den samlede pulje af eliteklubber øges fra 30 til 32 hold.

Man vil dertil introducere en form for slutspilsstruktur, som vi kender det fra Superligaen, hvilket skal skabe mere kompetitive kampe. Samtidig er der lagt op til, at de bedste hold i Divisionens grundspil vil blive matchet mod Ligaens svageste hold. En spændende tanke.

Men midt i de spændende elementer er man ved at score et mærkværdigt selvmål, og man gør det øjensynligt med åbne øjne.

Man bliver ikke god til fodbold af at køre bus…

Der lægges op til at introducere en landsdækkende U15 Division for de næstbedste eliteklubber.

Vi har allerede en U15 Liga, hvorfor dette vil sikre en harmonisk struktur på tværs af U15, U17 og U19. For alle os med hang til systemer og struktur, så ser dette godt ud på papiret.

Men beslutningen virker ikke gennemtænkt. For Divisionen er landsdækkende, hvilket betyder, at 14 årige drenge skal rejse landet rundt for at spille kampe på et niveau, der minder om det, som de allerede havde lokalt.

Ser man på den nuværende indrangering, så vil man i fremtiden kunne se frem til spændende kampe som Hobro - HUI og Nykøbing - Hjørring.

Det er utopi at tro på, at disse kampe skulle være mere udviklende end Hobro - Hjørring og HUI - Nykøbing. Forskellen er dog, at den ene kamp tager hele dagen og "koster" 12-15 timer, mens den regionale kamp klares på 4-5 timer.

Forskellen på Liga og Div klubber.

Sportsligt gav det mening, da man introducerede U15 Ligaen, idet der organisatorisk er enorm forskel på Liga- og divisionsakademier.

Fundamentalt set adskiller klubberne sig ved, at Ligaklubberne er finansierede af profesionelle selskaber, mens Divisionsklubberne finansierer en stor del af deres aktivitet ved brugerbetaling fra spillerne og støtte fra moderklubben.

I klubber som Brøndby og FCK skal man oftest kun dække et beskeden kontingent. Når drengene fylder 15, så tilbydes størstedelen af dem, der spiller fast, kontrakt (typisk 8-12 spillere pr. hold).

Billedet er helt anderledes, når vi kigger på de sjællandske Divisionsklubber.

Brugerbetalingen er  omkring 10.000-12.000 kr. pr. spiller pr. år. Hertil kommer udlandsture, tøj, osv. Der er desuden ingen eller meget få kontraktspillere. Minimumssatsen for en ungdomsspiller er så høj, at det i runde tal koster det, som 6-7 spilleres brugerbetaling.

Marginalt bedre matchning, markante omkostninger

Best case scenario, så vil U15 Divisionen give lidt bedre matchning. Men effekten sportsligt vil kun være marginal, idet klubberne allerede har en forholdsvis velfungerende platform for U15.

En U15 Division vil desværre kun accelerere det økonomiske pres på divisionsklubberne, idet klubberne bl.a. skal dække flere busture. I vores snakke giver alle divisionsklubber udtryk for det samme. De er allerede pressede økonomisk idet brugerbetalingen typisk kun dækker ca. halvdelen af omkostningerne.

Det er blevet markant dyrere at spille elitefodbold på næsthøjeste niveau over de seneste 5-10 år, og det er sandsynligt at omkostningerne vil stige i fremtiden, idet licenskravene hele tiden øges for hver ny licensmanual. Fortsætter kravene og omkostningerne med at stige, så vil brugerbetalingen følge med.

Set fra Divisionsklubbernes perspektiv, så synes det eneste rationelle for en U15 Division at være, at forskellen ned til klubberne under øges.

Dette kan have positive effekt på rekruttering, idet en U15 Divisionen opleves som mere attraktiv og vigtigere end de regionale rækkerne under, ligesom de organisatoriske forskelle mellem Divisionsklubberne og klubberne i laget under vil være så markante, at det vil være næsten umuligt for de næste klubber at bryde ind ind i Divisionen.

Vågn op. Det store problem er fortsat den manglende U16 platform!

Vi har i tidligere sat fokus de store udfordringer ved den nuværende struktur - navnligt fraværet af en egentlig U16 platform.

Kløften mellem U15 og U17 er i dansk fodbold så markant, at U16 året er den første egentlig test af spilleren. Størstedelen af spillerne går fra at spille fast i U15 til at se ind i ingen eller minimal spilletid som 1. års U17.

Det gør det bestemt ikke bedre, at dette sker samtidig med, at spillerne skal i 9. klasse, at der beviseligt at de største fysiske forskelle i disse år, og at der samtidig må skrives kontrakter og udtages til landshold på netop dette tidspunkt.

Både U17 Liga og især U17 Divisionen domineres af 2. års spillere. Følgende overblik viser fordelingen af spilletid for markspillere i efterårets U17 Divisionens (data fra Wyscout):

  • U18 / 2008 = 8,3 %
  • U17 / 2009 = 65,1 %
  • U16 / 2010 = 26,0 %
  • U15 / 2011 = 0,6 %

Hvis man på nuværende tidspunkt har ressourcer til at øge investerringerne. Så bør man fixe det store problem frem for at løse noget, der allerede fungerer fornuftigt.

Der er godt nok forlydender om et nyt sekunda tilbud for U16. Men hvis man for alvor gik op i dette, så ville man lave et fuldbyrdet setup.

Den letteste og pragmatiske løsning ville for dansk fodbold skyld være at rykke U15 Ligaen op til U16. Det ville løse store dele af udfordringerne, som er beskrevet ovenfor.

Og vil man rigtig gerne investere i en ny landsdækkende Division for de næstbedste. Så lav en U16 Division. Det vrimler med spillere, der er villige til at investere det, som det kræver.

Det er let at lave om. Det kræver blot fokus.

Det store spørgsmål er vel: Men hvis det er så dårlig en idé at indføre U15 Divisionen, hvorfor gør man det så?

Set herfra kan svaret kun være, at det er fordi, at det er ligegyldigt for de vigtigste beslutningstagere.

Ligaklubberne og deres ledere, som unægteligt at dem, der bestemmer i dansk ungdomsfodbold, kan groft sagt være ligeglade med, hvad klubberne på næsthøjeste niveau gør. Deres vigtigste fokus er, at der tages højde for deres egne interesser, hvilket især handler om matchning i Ligaen og rekruttering af spillere fra lavere niveau.

Taberne vil være spillerne, der skal køre mere bus uden nævneværdig sportslig effekt, og dansk fodbold som helhed.

Hvis vi øger presset i form af tidsforbrug eller kedsommelige busture på de næstbedste uden, at der er en mening bag, så øger vi risikoen for at spillerne brænder ud eller keder sig ihjel på dette kritiske tidspunkt af deres udvikling, hvor ingen af os kan forudsige, hvem af de næstbedste, der er den næste Anis Ben Slimane, Yousef Salech eller Clement Bischoff (spillere som har spillet i Divisionen og siden solgt for store millionbeløb af Superligaklubberne).

Vores bøn?

Der er mange gode elementer i det nuværende strukturforslag.

Vi håber dog virkelig, at de tunge beslutningstagere når at tænke sig om, når det kommer til dette selvmål, som vi kan nå at afværge!

Tilbage til blog

VIL DU VIDE MERE OM NEXUS?